Lagerhotel
Med en central placering i industrikvarteret Kirstinehøj, tæt på Ørestaden, tilbyder vi opbevaring og håndtering af alle slags varepartier, lige fra palle- og stykgods til virksomhedens overskud af kontormøbler.Lagerhotellet fungerer som et godt alternativ til egne lagerfaciliteter - både for den etablerede og den nystartede virksomhed. I får mulighed for at koncentrere jer om jeres egne kernekompetencer og opnår samtidig besparelser på leje, forvaltning og administration.
På vores primære lagerhotel råder vi over 1.600 m2 højloftede, tørre og opvarmede lokaler. Vi tilbyder registrering af paller, kolli og kontormøbler med labels i et stregkodesystem. Systemet er specialdesignet og udviklet af Navision C5/Delfi Logistics til Per Andersen A/S, og systemet muliggør hurtig tracking af hver eneste palle, vare og møbel.
Vores lager er naturligvis udstyret med videoovervågning, moderne alarmanlæg med opkobling til G4S, samt tempererede lokaler med korrekt luftfugtighed.
Lad os høre, hvad du skal have opbevaret, så fortæller vi, hvordan vi kan løse opgaven og hvad det koster.




